Opus

Opus X – Frederiks

Smagsgivere: Enebær, koriander, orrisrod, angelikarod, citronskal, estragon, agermåne, hyldeblomst, paradisfrø, ingefær, kakaoskaller, æble, lakridsrod.

Lucie’s

Smagsgivere: Enebær, koriander, orrisrod, tørret pomeranskal, timian, lavendel, hibiscus, sort peber, valnødder, berberisbær

Geranium’s

Smagsgivere: Enebær, duftgeranium, korianderfrø, tørret appelsinskal, tørret grapeskal, orrisrod, angelikarod, lakridsrod, cassiabark.

Du kender sikkert den kommercielle gin Geranium. Jeg har med min “Geraniums” hentet inspiration fra den kommercielle af næsten samme navn. Hemmeligheden bag alle kommercielle gin er mængdeforholdet, så det er under alle omstændigheder umuligt at kopiere, og min “Geraniums” er ikke tænkt som en kopi, men fremstillet for at efterprøve mine teknikker og fordi jeg har en duftgeranium, som jeg elsker duften af.

Der er nu ca. 80 forskellige smagsgivere i sortimentet. Senest har vi fået skaffet noget så eksotisk som paradisfrø, en peber fra det afrikanske kontinent. Det var ikke nemt at opdrive indtil det gik op for os, at kært barn har mange navne – også mindre eksotiske. Så var de lige til at “plukke” fra en nabokommune.

De første 10 flasker, købt til formålet, er taget i brug., og flere er på vej. Produktionen griber om sig, men det er en tidskrævende hobby. Alene at blande, måle og gøre klar til at trække, kan nemt tage en time, hvilket til dels skyldes uoverskueligeheden af mine mange smagsgivere, der ligger sorteret i store poser efter smagsgruppe. Det bliver der snart gjort noget ved, når vi får opbevaringsglas til dem.

Det tager tid at finde på nye kombinationer, at forbedre gamle opskrifter og planlægge mængdeforhold. Lige nu pakkes alle ting ud til brug og skal pakkes ned, når jeg er færdig, og opsætning tager også noget tid. Destillieringen tager nogle timer. Og endelig skal der måles alkoholprocent og fortyndes til passende styrke.

Selvom man godt kan foretage sig andet under destilleringen, tager det nemt 4 timer at fremstille en lille flaske med 350 ml. Det ville dog ikke tage meget længere tid at fremstille 500 ml, men udstyret kan lige nu ikke rumme større mængder, men det kommer der inden længe også en løsning på.

Frugten af indsatsen kommer, når man sidder med familie og venner og smager på kreationenerne.

Det startede med at blande snaps med enebær og andre smagsgivere i syltetøjsglas, så lade det stå og trække i 12-24. Derefter skulle det sies. Det var der jo ikke mange ben i, gav en brun væske, og var ikke særlig udfordrende.

Så kom der kolber til huset og eksperimentet kunne for alvor begynde. De brune væsker blev nu klare.

Jeg havde på et tidspunkt købt en gin i Polen med en meget behagelig citrussmag. Den ville jeg gerne prøve at kopiere. Den største udfordring er, hvor meget man skal komme i af hver smagsgiver.

Nemt nok med enebær – her er der inden for et vist spænd enighed, når man søger på nettet. Men hvad det alt det andet? Og det afhænger jo også af hvilken metode, man bruger. Jeg fører logbog over alle trin i processen – både trækketider, hvilken type alkohol, og mængden af smagsgivere. I starten brugte jeg ske-mål. Nu bruger jeg en vægt med 2 decimaler.

Jeg lavede to ens, hvor den ene blev siet inden destillering, den anden ikke. Den, der ikke blev siet, blev mælkehvid ved fortynding – hvilket er endnu mindre indtagende end brun gin! Men den havde fået den lækre citrussmag, jeg efterstræbte. Det viste sig, at visse smagsgivere har den effekt, når den “koges” med i destillatet. Det er fx timian og skal fra citrusfrugter.

En anden erfaring, jeg gjorde mig, og som min mand, der er biokemiker, ikke kunne komme med en forklaring på, var at den billigste vodka, vi startede med, gav mindre udbytte, end den, der var lidt dyrere.

Jeg fandt en hjemmeside, hvor man angav mængden af nogle smagsgivere helt ned til 0,1-0,2 g per liter alkohol. For at teste hvilken effekt det har at skrue op, har jeg prøvet at 5-doble mængden af de mere specielle smagsgiver i Opus 3. Modtageren af den gin foretrak den første. Jeg har konkluderet, at jeg godt kan skrue lidt mere op for mængden, for at fremme den særegne smag, der netop kendetegne de specielle gin. Og det skyldes nok, at jeg sier før destillering.